Sex og frisind på Nationalmuseet

Nationalmuseet har i en række arrangementer sat fokus på det hæderkronede danske frisind. I oktober måned var professor Christian Graugaard inviteret til at holde foredrag på museet, og med udgangspunkt i nøgletal fra Projekt SEXUS stillede han spørgsmålstegn ved forestillingen om danskernes unikke seksuelle trivsel.

For Projekt SEXUS viser, at selvom mere end otte ud af ti danskere anser seksualiteten som vigtigt, så er kun 55% af seksuelt aktive tilfredse med deres aktuelle sexliv. Undersøgelsen viser også, at hver femte kvinde (6% af mænd) har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads, og at 12% af kvinder (1% af mænd) har været truet eller tvunget til seksuelle aktiviteter. Desuden har ca. halvdelen af seksuelt aktive 15-24-årige dyrket ”usikker sex” inden for det seneste år, mens 16% mindst én gang har fået konstateret en sexsygdom.

Hertil kommer, at godt halvdelen af de 15-24-årige aldrig har talt med deres forældre om seksuelle emner, og at mere end fire ud af ti ikke føler, at de har kunnet bruge skolernes obligatoriske seksualundervisning til noget. Endelig pegede Graugaard på den høje grad af mental mistrivsel, som præger LGBT-personer set i forhold til ikke-LGBT-personer.

Efter oplægget afholdt museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen en underholdende quiz om seksualitetens historie i Danmark. Også her blev Projekt SEXUS flittigt citeret, og Byriel-Thygesen fortæller, at visse af undersøgelsens tal har gjort særligt indtryk på hende:

 - "Undersøgelsen viser jo bl.a., at en overraskende stor del af befolkningen ikke finder det moralsk acceptabelt, at mænd har sex med mænd. Op igennem det 20. århundrede har homoseksualitet været tabuiseret og kriminaliseret. Der kan stadig herske levn fra denne hetz i vores kultur i dag. På den anden side har en overraskende stor del af danskerne haft seksuelle erfaringer med eller fantasier om det samme køn. De ganske store forskelle mellem kvinder og mænd bekræfter de traditionelle opfattelser af de forskellige køns seksualitet. Det kan også spejles i kulturhistorien, hvor det har været normen, at mænd havde drifter, hvorimod kvinders seksualitet skulle tæmmes og holdes nede."

For Mette Byriel-Thygesen er ”Sex i Danmark”-rapporten en gave til en kulturhistoriker med særlig interesse for danskernes seksuelle liv:

 - "Det er et fantastisk empirisk materiale at spejle historien i! Og for fremtidens historikere vil det være ekstremt brugbart at have et så grundigt udgangspunkt for at tage temperaturen på danskernes sexliv anno 2017-18."

Mette Byriel-Thygesen fremviser et vaginalt udskylningsapparat, som blev anvendt til at undgå graviditet i en tid uden fri adgang til sikre præventionsmidler, og en ”modersprøjte”, som kunne fremprovokere en abort, før aborten blev fri i 1973 (foto: Nationalmuseet).